Så kører toget igen til et nyt år, det er jeg sikker på, vil blive et ganske hårdt år, som vil blive husket gennem nogle år. Første prioritet vil blive at få ”max” ud af foderet, vi ved at dem der har robotter har og har haft voldsomme problemer med at få fodereffektiviteten over 80%, p.g.a. den store mængde kraftfoder som flertallet, gerne vil have på ca. 5-6 kg i gennemsnit.
Fodringsmæssigt er det et klart tilbagegang, når man tager udgangspunkt i, hvor vigtigt det er for koen, at æde det samme døgnet rundt. Det viser sig også tydeligt at der er ikke mange der øger deres mælkeydelse med robotter, derfor at det blevet brugt noget energi – forståelse af koens dilemma ved robotmalkning. Der har været et meget positivt DB ved at nedsætte kraftfoder andelen i robotten , det har gjort køerne mere oplagte, hvad der har resulteret i øget malkninger. De bedste med robotter er på vej over 95% foderudnyttelse.
Hver gang din ko giver 0.1 kg mælk mere pr. kg tørstof, giver det min. 1000 kr pr. ko, og så gælder det jo om at have ”mange køer”.
TopScor er mit nye udtryk : Mælk (EKM) pr. kg ts.
Jeg er i gang med at lave et simpelt papir, så dem der selv har lyst kan regne deres egen TopScor, d.v.s. så har man mulighed for på et tidligere tidspunkt at gribe ind.
Hvor højt kan et TopScor tal blive:
2 gange malkning: Gennemsnit: 1,2-1,3. Opnåeligt: 1,6-1,7
3 gange malkning: Gennemsnit: 1,3-1,4. Opnåeligt: 1,8- 2,0
Robotter samme som 3. Gange malkning .
Det er et LANGT sejt træk at nå højt, der skal ikke være for mange smuttere. Koen skal virkelig fungere, der ikke plads til ” skidt foder” Der er ikke plads til for mange hovsa løsninger omkring kælvning.
