“Sørg for at det ikke kun er i stalden, der findes et bæredygtigt landbrug!”
Book et Foredrag, Oplæg eller Seksualundervisning med
landmand, sexolog & parterapeut Simone Villumsen

 

Et bæredygtigt landbrug drejer sig om meget mere end blot effektivisering og en rentabel bundlinje. Landbrug handler i høj grad om et sundt, stabilt fundament i form af relationer, personlig trivsel og udvikling. Mit navn er Simone Villumsen, uddannet landmand, certificeret sexolog og parterapeut. Jeg tilbyder skræddersyede foredrag, oplæg og workshops til bl.a. Erfagrupper og foreninger indenfor landbruget, samt seksualundervisning målrettet landbrugsskolerne.

Seksualundervisning på Landbrugsskolerne

Tilbage i efteråret 2022 blev jeg booket til at afholde seksualundervisning på Gråsten Landbrugsskole. Deres undervisere havde nemlig givet udtryk for, at det for dem, ville være grænseoverskridende oplevelse at varetage den undervisning. Det er nemlig ikke let både at lære eleverne om kvægets fodring det ene modul og i næste lære dem om intimitet og orgasmer. Det er her jeg kommer ind i billedet. Som sexolog og parterapeut har jeg en naturlig tilgang til emnerne; sex, lyst, intimitet, kærlighed, kommunikation og parforhold og som faglært landmand har jeg en unik mulighed for at drage paralleler imellem de forskellige grene. På den måde bliver undervisningen lettere for eleverne at relaterer sig til.

Mit fornemmeste job i forbindelse med undervisningen er at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor der kan grines, undres og tales om sex på en naturlig måde.

Seksualundervisning hos mig er skræddersyet til hver enkelt klasse. Det betyder, at eleverne har mulighed for at stille anonyme spørgsmål omkring sex, intimitet og parforhold, som vil blive besvaret i løbet af undervisningen. Derudover har jeg typisk 1-3 emner med, som er aftalt på forhånd med skolen. Det kunne være emner som:

  • Grænser: Hvordan sætter vi en grænse og hvordan mærker vi vores grænser?
  • Samtykke: Hvad er samtykke og hvad kan vi bruge den til i forbindelse med sex?
  • Identitet: Hvem er jeg – og hvem er du – i samspillet med hinanden?
Hvad siger andre om seksualundervisningen fra TopAgro?

Her kan du læse mere om, hvorfor Gråsten Landbrugsskole rakte ud til mig i 2022:

“På Gråsten Landbrugsskole valgte vi i 2022 at invitere Simone Villumsen, som gæsteunderviser, til noget af vores seksualundervisning hos Grundforløb 1 EUD og EUX, udover det kommunale tilbud som kommer ind på mange af de grundlæggende emner. Tanken var at gøre undervisningen mere nuanceret og samtidig skåne lærerne for et fag, der for mange kan være angstprovokerende.

Noget tid inden sender Simone et spørgeskema hvori eleverne anonymt kan komme med input til hvad de gerne vil høre om og mangler viden om. Dette gør at Simone kan målrette undervisningen og dermed også gøre den mere spændene. Derudover er det også muligt at ønske at hun vender specifikke emner man som skole finder relevant for eleverne.

Da Simone udover at være parterapeut og sexolog, også selv er faglært landmand kan hun sætte sig i mange af elevernes sted, men samtidig er hun også enormt dygtig til at tale deres sprog, hvor hun bl.a. bruger metaforer med relation til landbruget, som derved gør det lettere for de unge at forstå.

Vi, der er forløbsansvarlige for GF1 har derfor valgt at invitere Simone igen.” – Underviserne og GF1 EUD forløbsansvarlige, Gråsten Landbrugsskole.

Skal jeg komme og stå for seksualundervisningen på jeres landbrugsskole?
Så send mig en mail på: simone@topagro.dk eller ring på 5355 7476 for at høre nærmere. Læg gerne en besked, hvis jeg ikke besvarer jeres opkald.

Foredrag og oplæg

Landmandslivet er en til tider hård og ensom opgave – særligt når kærligheden spænder ben for os. Det er hvad enten vi er i et parforhold eller ej.

Et foredrag kan derfor være en god indgangsvinkel til at få talt om og set på nogle af de andre aspekter i landbruget end “bare” det nyeste indenfor fodring eller mælkeproduktion. Jeg har haft fornøjelsen af at gæste bl.a. Dansk Jersey Årsmødet, VEST-jysk Familielandbrug, Fomento og LandboUngdom Viborg/Kjellerup.

Bæredygtighed på flere fronter end bare i stalden

Bæredygtigt landbrug er i min optik ikke kun begrænset til foderoptimering, bedriften i stalden eller at styrke vores biodiversitet. Det handler i høj grad om, at vi værdsætter vores relationer og gør kærlighed til en prioritet i en travl hverdag. Her kan et foredrag eller oplæg være en tiltrængt pause – for både mænd og kvinder – til at få sat ord på og udvidet horisonten. Ligesom vi tager til foredrag hos landboforeningen for at få ny inspiration til vores dagligdag ude i stalden, lige såvel kunne vi have fordel af et foredrag med en sexolog og parterapeut.

Jeg har mulighed for at tilpasse foredraget/oplægget, hvis du eller din foreningen har specielle ønsker eller emner, som I ønsker at blive klogere på.

Jeg har fået efterspørgsel på disse emner ved tidligere foredrag:

  • Lange arbejdsdage: Hvordan håndterer vi det i vores parforhold?
  • De 5 kærlige landmandssprog
  • Mig-tid, drømme og håb for fremtiden
  • Lyst: eller manglen på samme.

Tøv ikke med at tage kontakt, hvis du tænker, at et foredrag kunne være noget for din forening, erfagruppe eller til din venindes polterabend.

Workshop

Selvværd og Selvtillid hos unge:
Afholdt ved Årsmødet for Jordbrugets Uddannelser i 2023

“Vi har alle prøvet at ramme muren i forhold til vores egne evner og kunnen – og det er særligt, når vi skal lære nye ting og udvikle nye færdigheder. Vores selvtillid og selvværd har en enorm indflydelse på, hvordan vi tackler uforudsete udfordringer og hvordan vi bærer os ad med at danne relationer.

I workshoppen dykker vi ned i, hvad det er, som danner grobund og trivsel for vores selvværd og selvtillid. På den måde kan I som undervisere styrke de unge menneskers mulighed for at føle sig ”gode nok” og gå til opgaver med krum hals og gåpåmod. Ved hjælp af anekdoter og erfaringer fra eget liv vil Simone vil dykke ned i måden, hvor selvværd og selvtillid kan styrkes, men også svækkes, så I har mulighed for at spotte et lavt selvværd gemt bag en stærk selvtillid. I workshoppen får I også et indblik i, hvad forskellene på selvværd og selvtillid er, samt hvordan I kan støtte de unge, så sætningen: ”Det kan jeg ikke finde ud af!” bliver fortid.”

Udtalelser fra deltagere på Workshoppen:

“Utrolig inspirerende workshop. Jeg har fået mange brugbare ting med hjem til undervisningslokalet.” – Landbrugsskolelærer fra Asmild Kloster

“Mange tak for et godt oplæg og en god workshop. Det sætter mange gode tanker i gang, og giver blod på tanden til at skabe en endnu tættere relation til vores elever. Simone er go’ på en scene.” – Landbrugsskolelærer fra Bygholm

“I forbindelse med Jordbrugets Uddannelsers Årsmøde for undervisere havde vi besøg af Simone Villumsen, til at holde en workshop omhandlende de unges selvværd og selvtillid. Her havde 43 ud af 260 valgt denne workshop, hvilket i min optik bevidner at det er noget som fylder på skolerne.

Simone havde lagt vægt på, at det var en workshop og havde derfor medbragt en case, som deltagerne skulle tage stilling til og var generelt god til at inddrage deltagerne. Herefter gennemgik Simone begreberne selvværd og selvtillid på en let forståelig og brugbar måde med metaforer, samt kom med eksempler på disse. Hertil kom hun også med forslag til metoder hvorpå underviserne kan hjælpe og styrke elever, der kæmper med lavt selvværd og selvtillid. 

Simone var under workshoppen meget nærværende og formåede også at give publikum et par gode grin undervejs, med hendes ligefremme tilgang til tingene. Et oplæg med Simone kan helt klart anbefales.” – Serena Albeck Jonas, Underviser, Gråsten Landbrugsskole

Har I udfordringer med de unges selvværd og selvtillid på jeres ungdomsinstitution? Kunne I tænke jer, at jeg kom forbi og afholdte denne workshop for dig og dine undervisere, så I er endnu bedre klædt på til at støtte de unge i undervisningen?

Så send mig gerne en mail: simone@topagro.dk

Kontakt og Priser

Hvis du kunne tænke dig, at jeg kommer forbi og taler om sex, kærlighed og parforhold i landbruget, så er du velkommen til at kontakte mig – helt uforpligtende. Prisen aftales individuelt. Du kan sende mig en mail på simone@topagro.dk eller på telefon: 5355 7476 eller læse mere om mig her.

Jeg vil glæde mig til at høre fra dig, så vi sammen kan gøre landbruget endnu mere bæredygtigt!