Landbruget er som et H.C. Andersens eventyr

Det er ikke eventyret om, ‘Hvad fatter gør er altid det rigtige’. Nej, gid det var så vel. ‘Kejserens nye klæder’ er et langt mere passende eventyr, når vi nu ikke er så kloge og åbenbart ikke fatter noget. Landmændene bliver holdt for nar og drevet rundt i managen af dem, som burde have landmændenes interesser som 1 prioritet.

Jeg har undret mig igen og igen, er der OVERHOVEDET INGEN indenfor landbrug, der kan tage affære, som tidligere formænd i Landbrug og Fødevarer kunne gøre? Jeg ved godt, vi skal meeegggeett lang tid tilbage.

Prøv at høre hvad de siger og skriver:

Innovativ vækst – innovation – biosolution-agriteck – plantebaseret – pejlemærker – grønne kompetencer – frigast udvalg – fænomenale – startups biologiske løsninger – præcisionsteknologi – nitritfikationshæmmere – biodiversitet – esg

Alle disse ord, var næsten bare nævnt i én artikel og kommer fra Landbrug og Fødevarer. Har de mennesker, prøvet at kigge sig selv i spejlet og spørge sig selv: “Hvad har vi gang i?” Det gælder naturligvis også andre som er ”hoppet” på vognen. Se bare på de andre spillere i landbruget, såsom foderstof forretningerne, mejeri, slagteri og ikke mindst rådgiverne.

Hvad er fælles for dem alle? De dækker sig bag fancy ord og et falsk håb om, at ingen ser at kejseren går rundt uden tøj på. De opfører sig som store Claus gør overfor hans bror lille Claus. Hvem betaler deres løn i sidste ende?

Hvor er dem med titler og honorar( det hedder vel ikke løn længere), der har noget i bukserne og TØR sige fra, eller være lidt anderledes? Hvor er de, som har lyst til at kæmpe for landmændene, som hver dag står op, så de kan få smør på deres rundstykker og mælk til deres kaffe, når de sidder i møde hele dagen og tager beslutninger for selvsamme mennesker?

Hvor har de været i al den tid? Vi husker alle hvad der skete med minkerhvervet. Så nu må vi jo se hvad der sker. Problemet er jo blandt andet, at de er jo på bagkant hele tiden. Jeg kan sige så meget, at hvis de passede køer på samme måde, så er det måske derfor de har bestyrelses poster, og har andre til at passe deres køer. Men gavner det dig, som landmand? Nej.

Nattergalen kender du den?

Jeg har sagt dette mange gange: “Det at drive landbrug er lig med professionel slaveri, af den enkelte menneske.”

Landmænd bliver tvunget til at synge efter en melodi, som de ikke selv har været med til at skrive. De bliver styret hele vejen rundt. Jeg har været i Rusland 2 gange, de mennesker derovre, var faktisk mere glade som landmænd, end her i Danmark.

Prøv at tænk, hvad der sker omkring jer. Hvor er det danske landbrug om 5 -10 år? Kan landmændene se sig selv i dette lov tyranni? Hvad er der sket ??????????

Der er kommet så mange Djøffer, der styrer hele skidtet. De kommer med en masse tal og ord, og dem der har bestyrelsesposter vil jo ikke virke dumme, så derfor siger de jo bare ja. Det er normal psykologi for begyndere, når man vil have overtaget over et andet menneske, så blot sig noget og brug ord, som du ved, de ikke forstår.

Den grimme ælling

Co2, hvad hel…. foregår der? Alt positivt landbruget laver, det tager andre: “Vi laver bare et 0, det fatter de ”dumme” landmænd alligevel ikke, og så er vi i gang. Så fortæller vi bare, at de kan få arbejde med plantebaserede fødevarer!” og så kommer budbringerne fra Landbrug og Fødevarer: “Uha, nu bliver det godt! Vi er så dygtige – verdens bedste landmænd.”

Alle disse ”såkaldte” ph.d og andre har de slet ikke lært om den helt almindelige FOTOSYNTESE? Hvis alle hektar i Danmark ligger brak, hvad så?

Hvis nu der ikke var bygget så mange huse i byerne – og hvis vi ikke udvidede bygrænserne, så ville vi ikke opleve disse oversvømmelser. Vejene er jo belagt med asfalt og sten, hvor skal vandet søge hen? Hvad med de rensningsanlæg der flyder over?  Jeg bliver nødt til at sige: Landbruget er langt foran, alt vi laver bliver jo penslet ned i mindste detalje – men byernes ”lort” det er der overhovedet ikke styr på. Én landmands medicin forbrug er der større gennemsigtighed med end på et sygehus eller et plejehjem. Og den viden kommer fra fagfolk, som arbejder i det offentlige.

Landbruget har ikke altid været den grimme ælling, men det virker til at hele verden skal reddes af det danske landbrug. Hvordan får vi muligheden for dét, når landbruget ikke får lov til at udvikle sig til en svane?

Den lille pige med svovlstikkerne

Hvad bliver så det næste der kommer? Ja, så skal der jo selvfølgelig uddannes CO2 specialister og der skal jo være forskellige rådgivere indenfor de forskellige grene af landbruget – det er jo klart. Mon de kære nye CO2-rådgivere bliver uddannet i fotosyntesen? Nåe nej.. Det er vidst bedst vi ikke gør det, så ser man jo hvor meget landbruget gavner.

Alle disse specialister, skal jo have nogen under sig, som så skal videre til nogen over igen, så det hele ser rigtig ud, og især formuleret rigtigt. Bureaukratiet længe leve! Og hvor alle disse afgifter, hvad går de så til ?????

Jae, de skulle jo tilbage til landbruget, men ser vi på tilskud fra EU, så er det jo næsten ingenting af tilskud, der kommer ud til landmanden i sidste ende, p.g.a. rådgiveres salær – djøffers salær  i de forskellige afdelinger, og kigger I på priserne på de varer, som der er tilskud til? Du gættede rigtigt: De er blevet meget dyre.

Der kommer ikke én fløjtende skid tilbage til landbruget, det har alle de andre ædt op. Som den lille pige med svovlstikkerne sidder landmanden tilbage og kan se på de andre mæsker sig og holder en god jul.

Kære Landmænd, våg op af jeres søvn, og gør lidt oprør til de folkevalgte, så de får noget basis til at gå videre.

Kære Landmænd, jer der ikke kan se hvad der sker, kig jer i spejlet – tag en snak med naboen og hør om det er kun dig.

Kære Landmænd, jeg ved I nok har været samlet de sidste par dage (Kvægkongres 2024), og hørt en masse nye ord: SPØRG lige koen hvad hun syntes – du snyder ALDRIG koen.

Venligst
Aage Villumsen
Selvstændig kvægrådgiver ved TopAgro ApS