Hvorfor brænder TopAgro for majs fodring til køer?
Aage Villumsen er måske kendt, som den dansker og den rådgiver, som brænder allermest for majs fordring til malkende køer. Og hvorfor så det? Hvad er det majs kan, som græs ikke kan?
Lad os starte med lidt historie:
Da Aage var 32 år gammel, tog han til USA i forbindelse med opstart af Keenan fuldfodervogne. Her var han ude ved forskellige kvæg-brugere, hvor han så forskellige typer af stalde og forskellige typer af fodring – men alle gårdene havde noget tilfælles = de brugte majs til fodring og lucerne. Ergo ingen græs blev tildelt køerne. Og de så ud til at trives og mælkemængden var ikke ad H til. Gødningen havde også den rette konsistens, men Aage havde jo lært hjemmefra barndomshjemmet, at køer skulle fodres med græs..
Så hans interesse blev vakt..
Hvorfor blev der brugt lucerne og majs, men ingen græs?
Fællesnævneren for både majs og lucerne er at begge har dybe rødder. Rødderne stikker dybere ned end græssets rødder, som holder sig oppe i de øverste 20 cm. Det betyder, at både lucerne og majs indeholder en del mikromineraler, som græsset ikke gør. Derudover er proteinkvaliteten i lucerne bedre end den, som findes i græs.
Så her måtte første grund til at amerikanerne ikke brugte græs findes.
Passagehastigheden og mikroorganismerne i koens vom
Aage har altid været fascineret af at få grovfoderet til at passere langsommere igennem koen, for at hun har mulighed for at udnytte foderet mest effektivt og holde et stabilt miljø i koens mikroorganismer. Mikroorganismerne kan blive presset ved for mange foder skrift, fordi de pludselig skal omstille sig fra et miljø til et andet. Skiftet i vommen gør, at køerne skal bruge mere energi på at omsætte fodret og derfor ses en ydelsesnedgang.
Majsen som samarbejdspartner
Majsen viser sig, som en god samarbejdspartner i forhold til vommens mikroorganismer, da majs høstes 1 gang om året. Det gør, at der faktisk kan nøjes med én foderplan hele året – indtil næste majshøst.
Ved græs ses der alt fra 3-6 slæt, hvilket gør at kvaliteten af græsset ikke er det samme fra slæt til slæt, hvilket er helt naturligt – men ikke det bedste udgangspunkt for koen.
Men græs har da et højere fiber indhold end majs?!
Det er Aage også enig i, at græs har et højere fiber indhold end majs, hvis majsen tages ved 35 % ts (tørstof). Men analyser viser, at tages majsen ved 29-30 % ts og med en snitlængde på 30-35 mm indeholder majsen også et højt fiber indhold og en god fordøjelighed af fiberen, som faktisk er næsten lige så højt som i græsset.
Så nu står der 2-0 til majsen eller?
Når der fodres med græs, skal der bruges 2-3 kg ts mere i foderrationen end hvis der fodres med majs. Majs er nemlig også rig på stivelse, som er en god energikilde for koen og indeholder også by-pass protein (en proteintype, som tillader tarmene at arbejde med foderet inden det rammer spalterne i stalden).
Aage mener også, at ved at bruge majs til kvægfodring vil der ske en ændring i CO2 udledningen. Hvis vi ser på antal gange, som maskinerne besøger marken, er der væsentligt færre besøg på majsmarken end på græsmarken. Men det taler vi ikke så højt om…
4-0 til majsen! Men…
Er majs så det eneste rigtige at bruge?!
Svaret er nej. Aage har også kunder, som bruger græs. Det kræver dog lidt mere planlægning og management både i stalden og ude i marken, men det kan lade sig gøre at bruge græs, som et aktiv i foderplanen. Økologer kan f.eks. have svært ved at dyrke majs, så der bliver græsset en medspiller i foderplanen. Igen med den rigtige tilgang kan alt lade sig gøre – husk at se på koen. Nogle økologer har gode resultater med at anvende majs på foderbordet, når køerne bliver lukket ud på græs, for igen at stabilisere vommen, når de tager for sig af buffeten udenfor.
Lad os tage en lille opsummering:
Hvorfor er majs så godt et fodermiddel?
Majs tilbyder et stabilt foder, som gør det nemmere at ”Keep It Simple” ude i stalden. Majs indeholder en god stivelse (god energi), en god by-pass protein, en høj fordøjelighed og højt fiber indhold, når den høstet rigtigt (den rigtige ts procent og snitlængde). Ved at bruge majs er det også muligt at nedsætte CO2-forbruget sammenlignet med græs.
Er du nysgerrig på om majs skal være en del af din foderplan? Eller tænker du på om din foderplan er optimal i forhold til dine damer i stalden? Så er du velkommen til at udfylde en ”EFK” her: Endagskontrol
Vil du læse lidt mere om Aages tilgang til majs? Så er denne artikel fra ensilering.dk, udgivet d. 9/11 – måske noget for dig: https://www.ensilering.dk/image/presse/Aage_Villumsen.pdf
Venligst
Aage (og hans sekretær Simone)
